Jeg er far til to piger på henholdsvis 5 og 7 år. Jeg er fysisk aktiv og praktisk anlagt. Derudover har jeg et stort behov for at hjælpe andre mennesker på forskellige måder. Jeg har gennem en stor del af mit arbejdsliv dedikeret mig til at hjælpe andre mennesker, måske fordi denne del af mit arbejde er en personlig interesse for mig. Starten på dette var min første massør uddannelse i 2005. Siden har jeg udviklet mig i skiftende tempi gennem et hav af kurser indenfor manuel terapi (behandling med hænderne), personlig udvikling, coaching, fysisk træning, healing.
Stress, angst, depression: Efter personligt at have været alvorligt syg med angst, depression og stress har jeg fundet en ro i mig selv og i mit daglige liv, som har givet mig uundværlige erfaringer, som understøtter mit holistiske menneskesyn og min måde at behandle og coache andre mennesker. Jeg respekterer ALLE mine medmennesker. Jeg tilbyder alle som opsøger mig, det bedste jeg kan i behandling, healing, støtte, guiding.
Jeg plejer at sige at jeg bruger hænder, hoved og hjerte for mennesker. Min direkte behandler erfaring tæller i omegn af 15.000 behandlinger/sessions. Måske vigtigst af alt lægger jeg stor vægt på, at møde dig som klient præcis som du er, netop der hvor du er i dit liv.
For at komme i balance personligt, har jeg gennem tiden kombineret åndedræts-terapi, funktionel træning, kampkunsttræning, vinterbadning, lystfiskeri, klatring og ikke mindst masser af healing, bevægelse og meditation i naturen. Disse muligheder gør, at jeg i dag har det godt og føler mig fri til at være den jeg er. Der er mange muligheder for aktiviteter, også andre end dem jeg har nævnt og jeg hjælper gerne dig som klient igang, med aktiviteter der giver dig energi og motivation i hverdagen.
I fritiden nyder jeg også tid med familie og venner, at læse bøger, se film, spise og lave god, sund mad. Det er for mig blevet en livsstil at bruge åndedræt og meditation bevidst dagligt og jeg dyrker japansk kampkunst, som giver mig en ganske særlig afstressende og meditativ effekt. Jeg sætter pris på praktisk arbejde og tager den meget med ro i forhold til tidligere.