NYT til dig der gerne vil:
Bevæge dig fri af smerter, hovedpine og gener fra dine “skavanker”
Prøve noget andet, end det der ikke har virket optimalt for dig
Lære en træningsform der forebygger smerter og stress
Lære at afbalancere dig selv med bevægelse, åndedræt og nærvær
Holdet “FUNKTIONEL FRIHED” er bygget på princippet: “bevæg dig naturligt og træk vejret ubesværet, så du vil føle dig mere FRI” .Du lærer at arbejde med dig selv, uden at sammenligne dig med andre. Du kommer til at blive bedre til det, du øver dig i igen og igen, i et respektfuldt fællesskab.
Alle kan være med uanset niveau, men hvis du har skader, smerter eller andet du føler er begrænsning, så kontakt mig endelig, så giver jeg mit bud på hvad der er bedst for dig, vi finder dit udgangspunkt.
Formålet er IKKE højintensiv pulstræning, men pulsen skal nok komme op undervejs.
Hvis du ønsker at træne tungere, vildere og hurtigere er holdet ikke noget for dig. Til gengæld vil det være lige noget for dig, hvis du kun træner tungt, hurtigt eller højintensivt og ofte oplever skader og/eller manglende restitution og ønsker at udvide din horisont.
Det er mere et kursus end et hold. Det er komplette sessioner af ledmobilisering, funktionel bevægelse, udspænding/åndedræt.
Meget begrænset antal pladser, så vent ikke for længe.
Kontakt mig for forespørgsel på plads, eller kom til en træning og se hvad vi laver eller vær med, det er helt gratis at prøve at være med.
Længere nede finder du yderligere beskrivelse, praktiske oplysninger, pris og lidt om mig.
Træningen består af bevægelser og udspændingsøvelser, som har til formål at afbalancere muskel-skelet-system, nervesystem, energisystem, balance, koordination samt fysisk og mental restitution.Træningen skal understøtte og udvikle dit naturlige frie bevægemønster. Med tiden øges styrke, mobilitet og smidighed.
Du lærer åndedrætsøvelser som bidrager til restitution, nærvær og indre ro.
Målet er at genoprette fysisk og mental balance, så smerter, psykisk begrænsning og ubehag med tiden viger for følelsen af glæde og, ja, FRIHED.
Jeg foreslår også nogle få simple, men vigtige livsstils-principper for at komme i balance
Jeg giver dig nogle værktøjer og muligheder. Du skal selv gøre det og dermed opnå dit eget potentiale for et godt helbred. Hvis du har behov for yderligere personlig støtte til hvad du måtte have af udfordringer, så siger du bare til, så finder vi ud af noget. Døren til min klinik kan hurtigt åbnes.
Pris: 500 kr. pr. måned , der er evt. mulighed for gratis prøvetræning inden du beslutter dig.
Dette får du:
Mulighed for gratis personlig screening
individuelt tilpasset holdtræning, du lærer med tiden at tilpasse selv
Egen læring om hvordan du passer på dig selv
Øvelser og principper du kan bruge fremover
Hvornår: Tirsdage kl. 08.30-09.30 Er der et andet tidspunkt du godt kunne tænke dig et hold så kontakt mig for forespørgsel, så kan det måske blive muligt fremover.
Hvor: Træning foregår i Hjørring Judo og Jiu Jitsu klubs lokaler på Buen 4, 1. Sal i Hjørring.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DER ER TRAPPER OP TIL LOKALERNE PÅ 1. SAL
Evt. supplerende behandling på min hjemmeklinik på Hvidkildevej 9 i Hjørring.
Kontaktoplysninger til spørgsmål og/eller tilmelding:
magnusrosenlund.dk
Magnus Kranker Rosenlund
tlf.: 28102585
magnuskranker@gmail.com
Hvidkildevej 9 (klinikken er kun åben efter aftale)
9800 Hjørring
Hvem er jeg Magnus Kranker Rosenlund
Først og fremmest er jeg far til 2 piger på 4 og 6 år. Familien og nære relationer er for mig det absolut vigtigste. Selvom jeg respekterer, hvis det for andre er noget andet. Jeg ved derfor også hvor vigtigt det er, at have fysisk/mental energi og overskud, til at være der hvor livet giver mening og glæde. Derfor prioriterer jeg træning, kost, meditation, ro, musik mm.
Bevægelse, mental træning og spirituel søgen har gennem det meste af mit voksne liv været uundværligt for mig, men også meget krævende. Uden disse elementer i mit liv, havde jeg været et meget svært sted i dag, men jeg har det fedt, hvor jeg er. Vil gerne vise andre hvad jeg har lært.
Jeg brænder for at hjælpe mennesker og hjælper meget gerne andre til at hjælpe sig selv og at tro på sig selv. Jeg har kæmpet mig gennem svær depression og stress, eller snarere gennem årsagerne til dem. Ved at løse de problemer der var årsager, ved jeg at det samme aldrig kan give mig sygdommen igen. Jeg har også erkendt, at jeg som sansestærk (særligt sensitiv), har et følsomt nervesystem, derfor passer jeg bedre på mig selv end tidligere.
Vi har alle forskellige udfordringer. Hvad enten det er stress, depression, rygsmerter, forhold, hovedpine, diagnoser eller andet, så kræver det først og fremmest en personlig proces. Jeg respekterer det enkelte menneskes egen proces og individualitet dybt. Bl.a. derfor siger jeg: “Se på hvad jeg viser dig og tilbyder dig. Lær af mig, hvis du kan bruge det. Læg det fra dig, som du ikke kan bruge og find din egen bedste vej i livet”
Har overvundet rygsmerter og spændingshovedpine, ved hjælp af en fornuftig ikke fanatisk livsstil, som indeholder effektiv bevægelse, ordentlige kostvaner, søvn, tid til ro, afstresning, og selvfølgelig familietid.
Jeg er en erfaren praktiker, der går op i at få ting og situationer til at fungere, gerne uden dyre og unødvendige løsninger.
18+ års erfaring med Massageterapi og stabiliserende/forebyggende træning
25 års erfaring med træning og kampkunst.
Hvis du vil se hvilke kurser/uddannelser jeg har taget, så besøg gerne min hjemmeside. For mig er det afgørende ikke, hvor meget man har siddet på "skolebænken", men om det virker.
Glæder mig meget til at tage imod dig på mit hold. Velkommen til dig!